{"product_id":"2940172356940","title":"Glasborgen","description":"\u003cp\u003eAnne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en stenhård, sort perle af en roman om kvinden Judith, hvis kunstnerkarriere i bogstaveligste forstand bliver et spørgsmål om liv eller død. Hun er sangerinde og skal synge hovedrollen i en prestigefyldt, moderne opera på Holmen.\u003c\/p\u003e\u003cbr\u003e\u003cp\u003eAlle kender Operaen på Holmen - Mærsks storladne gave til det danske folk, tegnet af selveste Henning Larsen, udsmykket af Per Arnoldi, Olafur Eliasson og andre koryfæer. Denne karakterfulde bygning, som også går under navne som \"kølergrill'en\" og \"brødristeren\", bliver nu for første gang omdrejningspunktet i en roman: Glasborgen. En roman om den glitrende og sanselige kunstnerverden, som også rummer vanvid og vold, og hvor Københavns nyeste, pompøse vartegn forvandles fra et kunstens tempel til et fangehul fuld af rædsler.\u003c\/p\u003e\u003cbr\u003e\u003cp\u003eJudith møder allerede den første dag operaens komponist og dirigent Rolf Bergström og lader sig forføre af ham. Under Rolfs vinger ser det ud, som om hun endelig skal få det internationale gennembrud, hun har arbejdet så hårdt på. Men hun er ikke alene om Rolf; overalt, hvor han går, følges han af den karismatiske, men også sært skræmmende Vilgot, som han har et underligt afhængighedsforhold til.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eUnder prøveforløbet sker der ting, som på forskellig vis fremmer Judiths muligheder for at stråle på scenen: En rivalinde til hovedrollen drukner i Københavns havn, og en besværlig scenetekniker får kraniet knust under en prøve. Judith aner uråd, ikke mindst da hun begynder at opleve decideret uforklarlige ting, som har med Vilgot at gøre, og som synes at fortælle, at han ikke er helt igennem menneskelig. \u003c\/p\u003e\u003cbr\u003e\u003cp\u003e \u003c\/p\u003e\u003cbr\u003e\u003cp\u003eLydbogen er indlæst af Vibeke Søllested\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e \u003c\/p\u003e","brand":"Gyldendal","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47118015725808,"sku":"2940172356940","price":16.8,"currency_code":"USD","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0737\/7593\/9824\/files\/2940172356940_p0.jpg?v=1772802794","url":"https:\/\/shop-qa.barnesandnoble.com\/products\/2940172356940","provider":"Barnes \u0026 Noble (DEV)","version":"1.0","type":"link"}